mandag den 22. november 2010

For en crime rider... er det lidt anderledes!

For en crime rider... er det lidt anderledes!

Blokade på OG

Blokade på Odder Gymnasium

Af Sofie Lykke Bundgaard

En kold og blæsende tirsdag morgen i oktober. En lilla himmel. Et par unge, politisk engagerede elever i gang med at male et banner med teksten ”Unge ta’r ansvar”. Om dette ansvar tages ved at blokere gymnasiet og nedlægge undervisning kan diskuteres, og det bliver det også heftigt i fløjene på Odder Gymnasium. Nogle elever ser blokadedagen som en revolutionær dag med mulighed for politisk indflydelse, mens andre ser det som en kærkommen fridag. Og der er nok ikke mange, der vil argumentere imod, at der findes flest elever i den sidste kategori.

Fremmødet af elever i morgentimerne på gymnasiets matrikel må også siges at være begrænset, og stemningen var mere i retning af gratis morgenmad og hygge end egentlig politisk aktion. Dog formåede vor alles yndlingslærer Frede Højland at trække opmærksomhed til sig, da han, ene mand, forsøgte at storme gymnasiet på noget, der kunne minde om Jack Bauer-måden.

En anden lærer, der gjorde sig bemærket i forsøg på at trænge ind på skolen, var ifølge en gruppe bannermalere Niels Jensen, der skulle have udtalt ”lorteland” i bedste Buster Larsen-stil.


Opbakning blandt eleverne

Generelt nyder blokaden opbakning af eleverne på gymnasiet, der fik mulighed for at ytre deres holdning i en afstemning på Lectio. Her stemte 173 ja til blokaden, mens 40 stemte nej. Nogle af disse ja-stemmere har stemt ja i sympati med andre gymnasier, der er ramt hårdere end Odder, bl.a. Anna Sofie Kreiberg fra 3.z: ”Vi skal støtte og være solidariske over for alle de skoler, der oplever kraftige nedskæringer”, udtaler hun til Etceteras udsendte. Hun har sammen med sine meddemonstranter slået sig ned på et tæppe og holder varmen ved hjælp fra medbragt te og kage.


Stort politisk engagement

Hovedkræfterne bag blokaden er Clara Eggers og Kasper Ballermann fra elevrådet, der begge er tilfredse med fremmødet og opbakningen. Blokaden er denne gang bedre forberedt end den sidste blokade, og der er flere tilbud på skolen til de elever, der møder op, bl.a. elevstyret lektiecafé.

At blokaden netop finder sted d. 5 oktober er intet tilfælde – denne dag er dagen for Folketingets åbning. Lars Løkkes ansigt tordner frem på storskærmen i pyramiden, hvor Henrik Dahlin har taget plads på forreste række. Hans bebudelser om afskaffelsen af S.U. til hjemmeboende 18-19-årige unge vækker stor foragt, og elevrådet opfordrer de fremmødte til at drage til demonstration i Århus. Der er arrangeret gratis bustransport fra Odder Gymnasium og Clara og Kasper regner med at få fyldt bussen op og tage af sted mod Lille Torv med ca. 70 odderske gymnasiaster. De er begge enige om, at det er en vigtig sag, der i dag kæmpes for. Folketingets åbningsdag lægger op til, at sager skal under debat, og denne dag er en god mulighed for at sætte emner på den danske politiske dagsorden.


Spas og løjer på Odder Gymnasium – som en del af undervisningen

Af Pernille Østergaard Petersen 2.x

Torsdag d. 9 september 2010 blev der for andet år i træk afholdt aktivitetsdag som en del af undervisningen på Odder Gymnasium.

,,…Mød op for at få en sjov dag og for fællesskabets skyld, gør i ikke det denn haben wir anderen metoden…’’ sådan lød det da Odder Gymnasiums rektor Lars Bluhme til morgensang informere om at denne aktivitetsdag er en ,del af undervisningen og at der derfor er mødepligt.

En del af undervisningen

7% af alle årets timer er taget fra til særlige arrangementer og andre former for undervisning, blandt andet til fællestimer, evalueringer osv. Lars Bluhme har de sidste to år valgt at bruge nogle af disse 7% på aktivitetsdagen. Han mener selv at det er en god ide. Der er på Odder Gymnasium sammenlignet med andre gymnasier rundt omkring i landet, meget lidt hierarki, adskillelse mellem årgangene: ,,Dette er noget vi på Odder Gymnasium er glade for, hvilket kan være takket være arrangementer som aktivitetsdagen,’’ siger Lars Bluhme. Han mener blandt andet, at det er samarbejdet på lige fod, som man oplever i mange af aktiviteterne, der er særlig godt til at ryste årgangene sammen: ,,Det kan godt være, at det ligner pjat at køre rundt i en trillebør og spise flødeboller, men det giver nogle samarbejdskompetencer, som helt sikkert kan bruges senere i uddannelsen’’. Han mener, at selvom det ligner pjat, er det udviklende og kompetencegivende.

2009 vs. 2010

Om at der ved årets aktivitetsdag i modsætning til forrige år blev taget fraværd, siger elevrådsformand Kasper Ballermann 3.z følgende: ,,Sidste år på aktivitetsdagen var der mange 3.g’ere, der valgte ikke at bakke op om projektet ved at blive hjemme. Faktisk har vi valgt at indføre fraværd for at holde 3g’erne til ilden.’’ Han mener, at det er et problem, at 3.g’erne ikke bakker op om dagen, da han mener, det er 3.g’ernes pligt at hjælpe med at tage imod 1.g’erne og sørge for, at de føler sig velkomne og som en del af fællesskabet. Kasper Ballermann og Lars Bluhme er begge enige om, at dagen er til for at skabe kontakter på tværs af klasser og årgange. Lars Bluhme udtaler dog, at det er en fejl, at der ved sidste års aktivitetsdag ikke blev ført fravær: ,,Vi er generelt blevet skrappere med hensyn til registrering af fraværd, da det er meget i fokus; ikke blot på vores gymnasium, men i hele landet.’’

På trods af at der ved årets aktivitetsdag blev ført fravær, valgte især mange 3.g’ere at blive hjemme: ,,Jeg tror, det skyldes, at der sidste år også gik rygter om, at der blev ført fravær, hvilket viste sig bare at være et rygte. Så jeg tror, der er mange, der tror, at det bare er noget, vi truer med at gøre,’’ siger Anders Fogh Hansen, elevrådsrepræsentant fra 3.y. Han tilføjer hertil, at han synes, det er ærgerligt, at så mange har valgt at blive væk.
Anne Sophie Nøhr Geil ,elevrådsrepræsentant fra 3.n, er sikker på, at der næste år vil være større opbakning blandt 3.g’erne. Hun tror på, at aktivitetsdagen kan blive en tradition på Odder Gymnasium: ,,Jeg tror, mange 3.’gere undervurderer, hvor vigtig det er at møde op på en dag som denne, fordi den nuværende 3’g årgang ikke selv havde aktivitetsdag, da de gik i 1.g,’’ siger Anne Sophie Nøhr Geil.

Aktivitetsdagen møder modstand

En anonym kilde fortæller, at der er en gruppe elever på Odder Gymnasium, der har skrevet til Undervisningsministeren med det formål at stoppe aktivitetsdagen. Til dette siger Lars Bluhme: ,,Ja, det er rigtigt, at der er nogle, der har skrevet ind til vores Undervisningsminister’’ han fortæller at bestyrelses formand Hans E. Zeuthen har skrevet til Undervisningsministeren for at høre, om jeg havde ret til at bruge nogle af de 7% på aktivitetsdagen. De valgte dog at give mig medhold, men det har da helt klart skabt debat’’ siger Lars Bluhme, der tilføjer, at han er glad for denne debat, der har fået ham til at genoverveje aktivitetsdagen som en del af de 7%. ,,Det er dog klart, at jeg bliver nødt til at lytte til de elever, der har skrevet dette brev, og til hvad det er, de indirekte siger, når de nu er villige til at gå så langt.’’

Det har desværre ikke været muligt at få en udtalelse fra nogle af de elever, der har skrevet til Undervisningsministeren.

Aktivitetsdagen anno 2011

Text Box: Foto: Anders Fogh Hansen 3.y.   På ,,Hvis det står til mig, så ja - så skal der være en aktivitetsdag igen næste år,’’ siger Lars Bluhme. Dog vil han tage en snak med det udvalg af elevrådsrepræsentanter, der står for at arrangere dagen om, hvad den i fremtiden skal indeholde: ,,Ikke fordi det nødvendigvis behøver at være fagligt indhold, men måske blot nogle andre typer af aktiviteter. Man kan jo få samarbejdskompetencer gennem andre aktiviteter end idrætsaktiviteter,’’ siger Lars Bluhme.

Kasper Ballermann er mere skeptisk, når det handler om aktivitetsdagens fremtid på Odder Gymnasium: ,,Jeg synes da, at det er en rigtig god tradition, hvis der er opbakning nok. Og jeg tror, at hvis der kommer konsekvenser af dette års fravær, kommer det helt sikkert til at have en positiv betydning for fremtidige aktivitetsdage.’’

Lars Bluhme udtaler dog til dette, at den eneste konsekvens, der kommer af fraværet er at de, der valgte ikke at komme, har fået 5 timers fravær: ,,Det er lige så alvorligt som alt andet fravær, og det er som alt andet fravær blevet registreret på Lectio.’’

Interview Pauli

MUSIKNØRDEN FRA EVENTUDVALGET


Han smider benene op på bordet og kører hænderne henover sine lyse lokker (akkurat som i en shampoo reklame). OG’s islandske islæt har sat sig til rette sammen med Mikael Kjærsgaard og Julie Asmussen. Mange ved hvem Pauli er, da han op til flere gange har reklameret for musikcaféen sammen med Frederik Emil. De er begge to 2. n’ere.
Snakken imellem de tre musikfreaks går på eventudvalget, som bl.a. står for musikcaféen. Pauli er aktiv medlem og har en masse på hjerte: ”Eventudvalget er dannet af elevrådet for den almene elev”, starter han og tilføjer; ”Det vil sige, at den almindelige elev også kan melde sig til. Vi vil arrangere events i løbet af året. Ikke store ting, men sådan noget som biografture og kanoture”.
Det gamle musikudvalg er bygget under eventudvalget. Et udvalg, der vil bringe årgangene tættere på hinanden og kreere spændende events.

Pauli fortæller om musikcaféerne, at der er to fastlagte datoer. Der vil måske komme to mere i løbet af året, men det drejer sig om prioritering. Her kommer han ind på en biograftur i Odder Bio. En aften hvor man kan hygge sig i bioen med alle vennerne fra OG.

Torsteinsson håber, at folk med gode eventidéer vil bringe dem på banen. Man skal skrive et brev, fortælle om sig selv og sine idéer ligesom festudvalget. Den sidste opfordring går på, at man bør dukke op til musikcaféerne. Det er hyggeligt og smadder intimt, for i musikkens univers er der plads til alle; også os 1.g’ere.
Troels T. Sørensen 1.n

Jonas' Brevkasse

Jonas’ brevkasse anno 2010-2011

41226_417981793970_576623970_4588867_3065506_n.jpg

Af: Jonas Challakh Kjærgaard 3.X

Hej. Mit navn er Jonas, og i hverdagen går jeg i 3.x, hvor jeg egentlig bare går og hygger mig. Udover det kommer mange af mine venner og veninder til mig, når de har problemer. jeg hjælper dem selvfølgelig, så godt jeg kan og prøver at give dem nogle metoder, med hvilke deres problemer kan blive løst. Efter jeg havde hjulpet nogle Etcetera-folk med noget kløe i og omkring skridtet, tilbød de mig en brevkasse i deres blad, så jeg kunne hjælpe alle de gymnasieelever, som havde brug for vejledning og love. Jeg takkede selvfølgelig ja.


Kære brevkasse.
Forleden dag, da jeg skulle i skole, skulle jeg møde en time før min kæreste, som var hjemme ved mig. Vi stod op sammen og spiste morgenmad. Jeg tog bilen og kørte af sted. Efter nogle få hundrede meter satte motoren ud med et ryk, og jeg gik hjem til min kæreste efter hjælp. Da jeg kom ind, kunne jeg ikke tro mine egne øjne. Han stod og poserede foran mit garderobespejl iført mine trusser, make-up og mine højhælede sko. Han prøvede at forklare sig, men det endte dog med, at han brød sammen og fortalte, at det havde stået på i længere tid. Please, hjælp mig, hvad skal jeg gøre!?

Du har et stort problem, og jeg vil derfor komme med en meget fyldestgørende besvarelse. Der kan være mange årsager til, at en motor pludselig sætter ud kort tid efter, at den er startet. Begynd med at tjekke, at benzintilførslen ikke er stoppet til. Hvis det er i orden, så tjek spændebåndene, som holder vacuumslangerne fast på indsugningsmanifolden. De må under ingen omstændigheder være utætte, da der så vil komme luft ind. Hvis disse ting ikke løser problemet, kan det være brændselspumpen som er defekt; den vil da levere et for lavt tryk til karburatoren. Jeg håber, at dette vil hjælpe.

Hej.
Jeg er en dreng, som går i 2.g. Jeg har nogle problemer med min kæreste. Hun siger, at jeg spiller alt for meget computer, og jeg må desværre indrømme, at det gør jeg også. Hun siger, at hun vil have mere tid sammen med mig; ellers er det slut. Hvad skal jeg gøre i denne lose-lose-situation? Håber du kan hjælpe?

Til dette har jeg kun én ting at sige: Kvinder kommer og går, Epics are sooulbound.

Håber det hjælper.