mandag den 22. november 2010

Jonas' Brevkasse

Jonas’ brevkasse anno 2010-2011

41226_417981793970_576623970_4588867_3065506_n.jpg

Af: Jonas Challakh Kjærgaard 3.X

Hej. Mit navn er Jonas, og i hverdagen går jeg i 3.x, hvor jeg egentlig bare går og hygger mig. Udover det kommer mange af mine venner og veninder til mig, når de har problemer. jeg hjælper dem selvfølgelig, så godt jeg kan og prøver at give dem nogle metoder, med hvilke deres problemer kan blive løst. Efter jeg havde hjulpet nogle Etcetera-folk med noget kløe i og omkring skridtet, tilbød de mig en brevkasse i deres blad, så jeg kunne hjælpe alle de gymnasieelever, som havde brug for vejledning og love. Jeg takkede selvfølgelig ja.


Kære brevkasse.
Forleden dag, da jeg skulle i skole, skulle jeg møde en time før min kæreste, som var hjemme ved mig. Vi stod op sammen og spiste morgenmad. Jeg tog bilen og kørte af sted. Efter nogle få hundrede meter satte motoren ud med et ryk, og jeg gik hjem til min kæreste efter hjælp. Da jeg kom ind, kunne jeg ikke tro mine egne øjne. Han stod og poserede foran mit garderobespejl iført mine trusser, make-up og mine højhælede sko. Han prøvede at forklare sig, men det endte dog med, at han brød sammen og fortalte, at det havde stået på i længere tid. Please, hjælp mig, hvad skal jeg gøre!?

Du har et stort problem, og jeg vil derfor komme med en meget fyldestgørende besvarelse. Der kan være mange årsager til, at en motor pludselig sætter ud kort tid efter, at den er startet. Begynd med at tjekke, at benzintilførslen ikke er stoppet til. Hvis det er i orden, så tjek spændebåndene, som holder vacuumslangerne fast på indsugningsmanifolden. De må under ingen omstændigheder være utætte, da der så vil komme luft ind. Hvis disse ting ikke løser problemet, kan det være brændselspumpen som er defekt; den vil da levere et for lavt tryk til karburatoren. Jeg håber, at dette vil hjælpe.

Hej.
Jeg er en dreng, som går i 2.g. Jeg har nogle problemer med min kæreste. Hun siger, at jeg spiller alt for meget computer, og jeg må desværre indrømme, at det gør jeg også. Hun siger, at hun vil have mere tid sammen med mig; ellers er det slut. Hvad skal jeg gøre i denne lose-lose-situation? Håber du kan hjælpe?

Til dette har jeg kun én ting at sige: Kvinder kommer og går, Epics are sooulbound.

Håber det hjælper.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar