mandag den 22. november 2010

Pipeworkers interview

Død & ødelæggelse - PipeWorkers

Det er sådan interviewet med den ene halvdel af Pipeworkes starter: ”Vi spreder død og ødelæggelses”. Simon og Oskar, to 1.g’ere, er enige om statementet. De kommer fra Odder og Malling og spiller sammen i Århus, hvor den anden halvdel (bestående af Jonas og Mathias) kommer fra. Det er en ny generation i bandet, der før bestod af Simon og Jonas, som mødtes på efterskole. Da Simon og Oskar mødtes på OG, besluttede de sig for at slå pjalterne sammen og øver nu i ungdomsklubben på Frederiksberg i Århus.

De betegner sig selv (hvis man lever sig ind i frugternes og grøntsagernes verden) som en kæmpe klods af et græskar (hvilket betyder ,at det er kæmpe stort!), hvilket måske også afspejles i deres yndlingsmusik, der består af giganter som Muse og Metallica. Især Muse er både Oskar og Simon ekstatiske over. De er vilde med den måde, Muse gør musikken syret på og elsker den lydmur, der rammer én, når man hører musik (på trods af, at de kun er tre personer).

De ønsker selv gennem deres egen musik at fremstille den samme lydmur som Muse, men ligger dog vægt på, at de her og nu ikke har materiale nok til at spille deres egne sange. De forklarer derefter, hvordan Pipeworkers skal fungerer som et kreativt band uden grænser. De er revolutionære og vil bryde med musikkens indavl. Her nævnes der specifikt auto-tune freaken/misfosteret Justin Bieber. Han står for alt den slags musik, som bandet hader. Auto-tune er, ifølge bandet, noget, der skal fjernes fra musikverdenen, fordi auto-tune ikke er andet end placebo-musik.

Alt i alt er Pipeworkers et band med kant, der helt sikkert vil blæse din hjerne ud og give adskillige øreogasmer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar